Sådan lapper du din cykel på den rigtige måde
Er du landet på denne side fordi din cykel er punkteret og vil du gerne vide hvordan du lapper din cykel? - så får du her en god og detaljeret guide.
First things first - Her er de ting du skal have klar inden du går i gang:
- Dækjern
- Sandpapir
- Lim
- Lapper
- Cykelpumpe
Punkt 1 - dækjern.
Så er vi klar. Tag fat i dit cykeldæk og sæt dine dækjern ind i siden af dækket, således at dækjernene sidder i klemme mellem fælg og dæk.
Nu skal vi have dækkets kant ud over selve fælgen. Det gør vi ved at køre et af dækjernene hele vejen rundt, så dækkets kant slipper lige så stille.
Når du har gjort det skulle dækkanten gerne sidde ned over selve fælgen.
Punkt 2 - tag fat i slangen
Når hele dækkets inderste kant sidder ned over fælgen, så kan du forsigtigt tage slangen ud af dækket. Den bedste måde at gøre det på er at tage fat i den del af slangen hvor ventilen er monteret. (Lad dækket sidde på fælgen)
På de flest citycykler/hverdagscykler sidder der en lille metal bolt der holder ventilen på plads. Er det også tilfældet med din cykel, så skal bolten skrues af inden du kan tage slangen ud.
Punkt 3 - undersøg dit dæk
Når du har fået slangen helt ud kan det være en rigtig god idé at undersøge dækket. Der kan nemlig godt sidde et søm, en sten eller andet der har været skyld i at slangen har fået et hul. Der kan også være andre slags ujævnheder inde i selve dækket, så derfor husk at tjekke dækkets inderside og ydresiden grundigt.
Punkt 4 - find hullet
Når du har undersøgt dit dæk er du klar til at kigge på din slange.
Du kan være heldig at kunne se hvor cykelslangen har et hul, men for det meste skal der luft til før du kan spore sig ind på hvor hullet befinder sig. Vi anbefaler at du under alle omstændigheder pumper slangen op, selvom du har lokaliseret hullet, da der snildt kan være mere end et hul.
Punkt 5 - Brug din cykelpumpe
Tag fat i din cykelpumpe og pump slangen op med luft. Undersøg derefter slangen og mærk hvor luften slipper ud.
(Mangler du en cykelpumpe, kan du finde en ny lige her)
Punkt 6 - brug sandpapir
Har du købt et lappegrejssæt har du helt sikkert fået et stykke sandpapir/metal komponent med. Det skal du bruge for at gøre området omkring hullet mere jævnt, så limen kan sidde bedre fast.
Har du lapper og lim, men intet sandpapir der er beregnet til lapning af cykler, så kan du sagtens bruge et lille stykke almindeligt sandpapir (ikke for groft). Det er dog vigtigt at du ikke sliber for længe eller for hårdt på slangen, for så kan slangen blive beskadiget. Det kan også være en god idé at benytte rensevæske til din slange så du får affedtet/renset slangen. Rensevæske bruges efter du har brugt sandpapir.
Punkt 7 - Brug lim
Når du har brugt dit sandpapir er du klar til at lime lappen på. Det er ikke helt ligemeget hvilken lim du bruger til denne process. Der findes nemlig specielt fremstillet lim til formålet. Du bør derfor tjekke at din lim er beregnet til lapning af slanger.
Det lim der bruges til lapning af cykler bliver også kaldt vulkaniseringsvæske.
Sæt en lille klat lim der hvor hullet befinder sig og smør det forsigtigt ud på- og omkring hullet.
Punkt 8 - Sæt lap på
Nu er du klar til at sætte din lap på slangen. Der findes flere forskellige slags cykellapper, så vær ekstra obs på at den lap du vil bruge, passer til den type slange du har. Derudover findes der forskellige størrelse lapper og det er ligeledes vigtigt at du vælger en lap der passer til det størrelse hul du har i din slange.
Tag lappen og sæt forsigtigt hen over hullet hvorpå limen sidder. Gnid gerne på lappen så du er sikker på at lappen kommer til at sidde som den skal. Det tager ca. 5-10 min før limen er tør.
Punkt 9 - Fjern plastikken fra lappen
Når limen er helt tør, så er det tid til at tage det gennemsigtige plast/film der sidder øverst på lappen af. Så er du klar til at teste om din slange holder tæt..
Punkt 10 - Test at din slange holder på luften
Pump luft i din slange for at se om slangen holder på luften. Pump dog ikke slangen helt op, da slangen skal tømmes helt for luft når den igen skal sættes ind i dækket.
Du kan med fordel pumpe en smule luft i slangen og klemme på på hver side af lapningen. Så kan du hurtigt og effektivt tjekke om luften bliver hvor den skal.
Punkt 11 - Sæt slangen i dækket igen
Så er du klar til at sætte slangen i dit cykeldæk igen. Det første du skal gøre er at skubbe slangens ventil ned i det ventilhul der er i cykelfælgen.
Fordel så slangen ind dækket og hold øje med at slangen ligger som den skal. For når du skal sætte dækket på igen er det rigtig vigtig at slangen kommer rigtigt ned i fælgen, så slangen ikke bliver klemt.
Hvis du oplever at det er ekstra svært at få det til at passe omkring ventilen, så er det helt normalt. Du kan med fordel trykke ventilen ind i selve dækket, det gør processen lidt nemmere. (Ventilen kommer helt ud igen når slangen er pumpet fuld med luft).
Sørg for at skubbe dækket ind på den ene side af fælgkanten igen, ligesom du gjorde lige inden du skulle have slangen ud.
Har du svært ved at få det dækanten ind på fælgkanten igen, så kan du med fordel bruge et dækjern. Vær forsigtig i denne process.
Husk at hvis der sad en bolt på din ventil så skal den sættes på igen.
Når du har fået dækket til at sidde som det skal, kan du pumpe slangen helt op. Derefter skulle du gerne være cykelklar.
Vi håber du kunne bruge denne fantastiske guide.
Husk at vi hos eCykelhjelm.dk har alt du skal bruge til at kunne lappe din cykel. Du finder hele udvalget her: Lappegrej
God fornøjelse!