Rulleskøjter
Rulleskøjter
Rulleskøjter er en alternativ form for transportmiddel. Alle kender højst sandsynligt rulleskøjten, men det er de færreste, der bruger dem i dagligdagen. Rulleskøjten skal anses som et transportmiddel på lige fod med bilen, cyklen og skateboardet.
- Fremhævet
- Bestsellere
- Alfabetisk, A-Å
- Alfabetisk, Å-A
- Pris, lav til høj
- Pris, høj til lav
- Dato, ældre til nyere
- Dato, nyere til ældre
Ingen produkter fundet
Godt med motion
Med rulleskøjter får du en anderledes form for bevægelse, og rulleskøjten må betegnes som overset. Det er sundt, giver god motion og så forbedrer den din koordinationsevne og motorik. Dertil kan rulleskøjter benyttes af folk i alle aldersgrupper.
Netop fordi rulleskøjten ikke binder sig til en bestemt aldersgruppe, kan den benyttes som en rigtig god måde at få samvær med sin familie på. Man kan tage en god rulletur både far og søn, mens begge parter kan hygge sig og finde glæde ved at stå på rulleskøjter. Dertil er der motionen, hvor man benytter muskler, som man sandsynligvis ikke er vant til at bruge. Rulleskøjten er altså en sjov, motionsrig og social oplevelse.
Mange modeller
Rent praktisk findes der mange former for rulleskøjter i rigtig mange forskellige prisklasser. Der findes den rulleskøjte, som de fleste kender med fire hjul efterfulgt af hinanden. I den kategori finder vi blandet andet de såkaldte inliners, som er beregnet til at køre hurtigt med på enten asfalten eller i en hal. Inliners er den ideelle rulleskøjte til dig, der vil bruge rulleskøjten som et transportmiddel. Freeskate-rulleskøjten findes også som den form for rulleskøjte, der har fire hjul efterfulgt af hinanden. Den er designet til dig, der er til adrenalin og spænding i form af ramper og tricks. Et super alternativ til skateboardet. Men rulleskøjten startede ikke med at have fire hjul efterfulgt af hinanden.
Den klassiske rulleskøjte, også i dag kendt som side-by-side-rulleskøjten, har to hjul foran og to hjul bagved. Denne form for rulleskøjte er den gamle model og hittede, før den tidligere omtalte model kom til. Side-by-side-rulleskøjten findes dog stadig og er til dig, der finder den gamle stil fascinerende. Den kan både bruges til asfalt og til ramper, og derfor er det en god rulleskøjte til dig, der gerne vil have noget traditionelt, men alsidigt. Sidst findes der en moderne form for rulleskøjte, som er speciallavet til at spille rullehockey. Rullehockey er det seneste årti blevet ret udbredt og spilles især hos de unge mennesker i institutionerne eller i fritiden. Dertil er der lavet typer af rulleskøjter, som er ekstra gode til det. De giver dig den optimale styring, når du skal lave sving og skarpe vendinger.
Find et par rulleskøjter der passer til dig
Når man skal på udkig efter et par rulleskøjter, så er der flere ting, man burde holde øje med. Først og fremmest så findes rulleskøjten i mange prisklasser. Derfor kan det være en god idé at gøre op med sig selv, hvor meget man vil bruge rulleskøjten, og hvilket niveau du befinder dig på. Hvis man stadig er et barn, er der også en overvejelse omkring størrelsen. De fleste ønsker ikke at vokse ud af sine dyre rulleskøjter inden for nærmeste fremtid. De fleste rulleskøjter kan dog justeres i størrelserne, således at de holder længere. Også selvom ens fødder skulle vokse. Dernæst skal man tage stilling til den førnævnte type. Hvad skal rulleskøjterne bruges til? Når det er besluttet, skal man selvfølgelig finde et par, som passer ens fødder. Her kan man tænke over, om det passer bedst med gummi- eller plastikhjul og ligeledes med spænde- eller snørebåndslukning. Der findes så mange typer og former for rulleskøjter, at der helt sikkert er et par, som matcher lige præcis din fod og dine krav.
Tænk dig om – brug beskyttelse
Når man investerer i et par rulleskøjter, så kommer man også til at vælte. Man bliver gradvist bedre og bedre, men styrt kan ikke undgås. Derfor er det vigtigt, at man ikke slår sig når uheldet sker. Brugen af beskyttelse i form af hjelm og håndleds- og knæbeskyttere er derfor vigtigt og minimerer chancen for komme galt af sted kraftigt. Netop disse tre dele af kroppen har for vane at være særlig udsat, når man står på rulleskøjter. Det ville være surt at slå hul på sine bukser, brække sin hånd eller i værste tilfælde slå hovedet slemt. Derfor anbefales det stærkt, at man bruger beskyttelse.
Rigtig god fornøjelse med dine rulleskøjter.