Mest solgte i kategorien

Ingen bedst sælgende på dette tidspunkt

Kontakt eCykelhjelm


betalingskort



Reservedele til cykelhjelme

I denne kategori finder du et bredt udvalg af reservedele til cykelhjelme. Du kan blandt andet finde nakkespænder, hagespænder, pudesæts, samt LED-baglygter. Er der noget der mangler i reservedels kategorien, skal du være velkommen til at kontakte os pr. telefon eller mail, så skal vi nok hjælpe dig.

Reservedele til Abus cykelhjelme

Et af de hjelmmærker der er mest populær er Abus. Abus skaber lækre, lette, komfortable og sikre cykelhjelme og er kendt for deres lækre designs der gør hjelmene klædelige, frem for kiksede og klodsede.

Abus er et af de mest solgte mærker hos eCykelhjelm.dk og det kommer derfor ikke som noget chok at langt de fleste reservedele du finder i denne kategori er til Abus cykelhjelme.

Abus skaber cykelhjelme til både børn og voksne og har ikke været bange for at lege med deres designs. Derfor har de lavet alt fra skaterhjelme til landevejshjelme. Dog er det deres city-modeller valget oftest falder på. Det er bla. fordi at den slags hjelme bliver fremstillet med magnetiske hagespænder/lukkemekanismer. Mangler du et nyt magnetspænde, kan du finde det hos os.

Abus er også kendt for deres LED-lygter der sidder i selve hjelmen. I starten blev lygten placeret i nakkespændet, men i det nyere hjelm-modeller sidder LED-lygten øverst i cykelhjelmen.

LED-lygte til Abus cykelhjelm

Er din LED-lygte i din cykelhjelm gået til, så dyk ned i vores udvalg og find lige netop den LED-lygte der passer til din cykelhjelm. Tjek først om din hjelmlygte skulle være løbet tør for batteri. Du kan nemlig skifte batterier i de fleste Abus LED-hjelmlygter. Find et nyt batteri til lygterne i denne kategori.

Pudesæts til cykelhjelme

Hvis du er en der bruger din cykelhjelm hver dag og ikke lige får vasket dine puder/polstring, så vil du kunne opleve at puderne med tiden mister sin “fylde” og derfor virker knap så bløde som før. Det kan gøre at hjelmen ikke sidder så behageligt som den hidtil har gjort hvilket kan gøre at hjelmen pludselig bliver ubehagelig at have på. Også her kan vi være behjælpelig med en lang række forskellige pudesæts til cykelhjelme.

Pudesæt til Nutcase cykelhjelm

Nutcase er også et mærke der er en favorit hos os. Når du køber en Nutcase cykelhjelm får du et ekstra sæt puder med. Det kan dog alligevel blive nødvendigt at skulle investere i et nyt sæt puder.

I denne kategori vil du kunne finde to slags pudesæts til Nutcase. Du vil kunne finde pudesæt til Nutcase Zone cykelhjelme og pudesæt til Nutcase GEN3. Nutcase GEN3 pudesæt kommer i to forskellige størrelse. Den ene størrelse er XS der passer til Nutcase børnehjelme, den anden størrelse er et S-M-L pudesæt der passer til GEN3 voksen hjelme (Størrelse small, størrelse, medium og størrelse large)

Pudesæt til Abus cykelhjelm

Polstringen/puderne i Abus cykelhjelmene er utrolig nemme at skifte ud. Puderne sættes blot på det velcro der sidder på hjelmens inderside.

Abus fremstiller pudesæts til stort set alle deres cykelhjelme, dog med undtagelse af enkelte modeller.

Især pudesæts til børn er utrolig populære. Det er de blandt andet fordi de kommer i flere forskellige friske farver.

Da der er flere forskellige slags reservedele i denne kategori kan det være svært at finde alle pudesæt, så her kan du finde en direkte “genvej” hvor du kan se hele udvalget af pudesæt: Pudesæt til cykelhjelme.

Nakkespænde til cykelhjelm

Nakkespænder til Abus cykelhjelme og nakkespænde til Nutcase cykelhjelme er det vi sælger mest af. Ikke fordi der er noget i vejen med nakkespænderne, men fordi du med tiden kan være udsat for at plastikken i dit nakkespænde kan blive slidt og derfor kan knække. Det er dog yderst sjældent det sker.

Er du på udkig efter et nyt nakkespænde så kast ligeledes et blik i denne reservedels kategori.

Skygger til cykelhjelme

I gamle dage var cykelhjelmen bare en lang, bred klods med en bred og kikset skygge (hvis hjelmen overhovedet havde en skygge). I dag kan man få nogle fine skygger til sin cykelhjelm og langt de fleste skygger kan tages af. Er du ikke er skygge “typen” så behøver du ikke at have din skygge på.

Find blandt andet skygger til abus cykelhjelme, samt skygge til Nutcase cykelhjelme.

Reservedele til Giro og Bell

Vi har også reservedele til andre mærker end Abus og Nutcase. Blandt andet har vi reservedele til Bell og Giro cykelhjelme. Bell og Giro fremstiller cykelhjelme der er en landevejsrytter/MTB-rytter værdig. 

Er du indehaver af en Giro cykelhjelm eller en Bell cykelhjelm, så vil der være stor sandsynlighed for at du vil kunne finde reservedele til netop din cykelhjelm her.