✔ 90dages returret ✔ 1-2 dages levering - bestil inden kl 13. ✔ Prismatch

Lovkrav til cykellygter - det skal dine cykellygter kunne

Lovkrav til cykellygter

Det er ikke helt lige meget hvilke cykellygter man anskaffer sig. I 2012 kom der nye regler, samt lovkrav til cykellygter. Så hvis du er på udkig efter cykellygter er det vigtigt at du går efter kraftige lygter der er godkendte.

Lever mine cykellygter op til lovkravene?

Det er en jungle uden lige at finde rundt i hvilke cykellygter der lever op til de krav der i dag stilles til cykellygter. Ikke alle cykellygter har et godkendt “stempel” hos cykelhandleren, men kan stadig godt være det. Derfor har vi nedenfor lavet en god og detaljeret guide til hvad du skal kigge efter når der skal vælges nye lygter

Her er kravene til dine cykellygter:

For at cykellygterne skal stemme i overensstemmelse med de nye lovkrav skal lygterne opfylde følgende krav:

- Både forlygter og baglygter skal kunne ses tydeligt. Det er vigtigt at de kan ses på mindst 300 meters afstand.
- Cykellygterne skal også være synlig fra siden.
- Batterierne SKAL have en brugstid på minimum fem timer. I dag skal cykelhandleren oplyse dig om hvor lang tid lygterne kan lyse (brugstid). Det er altså derfor information du meget gerne skulle have let ved at finde.

Grunden til at kravet til batterierne især er vigtige er at hvis batterierne ikke holder særlig længe vil lygten hurtigt miste sin styrke og den vil derfor ikke kunne lyse kraftigt nok.

Hvilken farve skal pærerne i lygterne så have?

I cykellygtens forlygte skal der være gul, hvidt eller blåligt lys.
Baglygter skal ALTID have rødt lys.

Hvad skal DU gøre?:

- Sørge for at forlygte, samt baglygte bliver monteret så lygterne lyser lige frem og lige bagud. Lygterne må ikke lyse for langt op eller lige ned i jorden.
- Forlygter der meget kraftige skal dog justeres så de ikke lyser lige ind i øjnene på modkørende trafikanter. Det kan blænde dem og dine lygter kan derfor være til fare for andre.
- Forlygten skal monteres yderst i venstre side. Baglygten monteres midt bagpå cyklen eller til venstre for midten.

Hvad sker der hvis mine cykellygter ikke sidder rigtigt?

Hvis du har monteret dine cykellygter forkert kan du faktisk risikerer at få en bøde på 700 kr.

Lygterne er til for at kunne øge din synlighed i trafikken og det er utrolig vigtigt at de derfor sidder som de skal. Hold dig derfor fra dinglende diode lygter, det er no-go.

Hvornår skal man bruge cykellygter:

Du skal bruge dine cykellygter i lygtetændingstiden (fra solnedgang til solopgang). Hvis du er i tvivl om hvornår solen går ned hos dig, så kan du tjekke det inde på DMI. Det er en rigtig god idé at gøre en gang imellem så du har en idé om hvornår lygterne skal op af lomme og sættes på cyklen.

Derudover bør du bruge dine cykellygter når der er dårlig sigtbarhed. Det kan være vejrforhold som tåge, dis, mørke midt på dagen pga. regn eller når det sner virkelig kraftigt. Det er om at bruge sin sunde fornuft og tænke “Nu bør jeg nok bruge mine lygter”.

Lysstyrke og blink

Mange er i tvivl om cykellygter overhovedet må blinke længere. Men det må de gerne.

MEN, hvis lygterne blinker skal lygterne gøre det med mindst 120 blink i minuttet (baglygte 120 blink pr minut). Det er meget normalt at de fleste cykellygter kan blinke med netop disse hastigheder. Er du i tvivl så vælg gerne en lygte der også har hurtig blink funktionen, eller to forskellige lysfunktioner, for det er helt sikkert at en af de funktionerne vil leve op til de blink krav der er.

Kigger vi på lysstyrke så måler man i candela og cykellygter skal have en lysstyrke på minimum 4 candela. Her er det 20 grader til hver side, samt 0,05 candela, målt til 80 grader til hver side. “Af hvad for noget?” tænker de fleste nok - men bare rolig vi skal nok uddybe mere nedenfor.

Cykellygter - hvad er candela, lux og lumen?

Er du i tvivl om hvad Candela er, kan vi her komme med en lille forklaring vi håber kan hjælpe dig på rette kurs.

Candela er en betegnelse for lysstyrke og bliver oftest brugt når man skal forklare hvor kraftigt en pære lyser. Candela angiver hvor meget lys, f.eks. en cykellygte sender ud i én retning inden for en bestemt vinkel.

Der er flere forskellige betegnelser der bliver brugt til at beskrive lysstyrken på især cykellygter. Man bruger også Lux som grundlæggende betyder belysningsstyrke, altså lysmængde over et areal, samt lumen der måler den totale mængde lys der udsendes fra en lyskilde.

Man bruger ofte lumen til at beskrive de kraftigste lygter, såsom lommelygter, pandelygter og meget kraftige cykellygter.

Er du stadig forvirret? bare rolig, det har vi også været, det kan være et svært område at bevæge sig ind på. Men grundlæggende beskriver de tre øverste betegnelser hvor kraftig en lygte du har.

Kig efter de 4 candela som loven kræver lygterne har. Hvis ikke cykellygterne fortæller noget om hvor mange candela lygterne lyser, men i stedet beskriver det med lux eller lumen, så skal du kigge efter følgende:

Lux:
Er du pendler og kører du mest i oplyse områder som inde i byen, så bør dine cykellygter lyse mindst 10-15 lux. Er du derimod en der cykler på lange strækninger med svag belysningsmuligheder så bør dine lygter lyse 15-25 lux, gerne mere end 25 lux hvis du kører ude på landet eller i områder hvor der ikke er særlig meget gadebelysning.

Lumen:
Lumen måler som sagt den totale mængde lys.
100 candela svarer til 10 lumen.
De fleste cykellygter der måler i lumen fås ikke under 100 lumen. Så de meget mere kraftige end lygter med 4 candela.

Vi håber den lille ovenstående guide har gjort dig lidt mere klog på de forskellige betegnelser.

Køb dine cykellygter her med god samvittighed

De cykellygter vi sælger hos eCykelhjelm opfylder lovkravene, så du kan med ro i sindet bestille et par lygter hos os.

Skulle du have svært ved at finde lygter hvor der står hverken noget om Candela, lux eller lumen, så kig på brændetiden der skal være over 5 timer. Vi har taget højde for at vores lygter skal lyse så de er godkendt efter de nye færdelsregler fra 2012.

Kilder:

https://www.cyklistforbundet.dk/Alt-om-cykling/Love-og-regler/Lys-paa-cyklen
https://www.politi.dk/da/aktuelt/nyheder/K15_nyheder_221012.htm
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=139027#Kap12