Forlygter til cykler

Her hos eCykelhjelm.dk kan du finde et stort udvalg af cykelforlygter. Vi har et bredt sortiment fra forskellige producenter, og du kan finde forlygter til din cykel i flere modeller, designs og prisklasser. Der skulle derfor være god mulighed for at finde den cykel forlygte, som passer til netop dit behov. Her på siden finder du både cykelforlygter for sig og i sæt med tilhørende cykelbaglygte.

En god forlygte til cykel, er super vigtigt for dig som cyklist. Det er vigtigt, at du kan se, hvor du kører, og at du kan blive set af de andre trafikanter, når det er mørkt.

Hvordan vælger jeg den rigtige forlygte?

Før du køber din nye cykellygte, er det vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser omkring, hvilke behov din cykelforlygte skal opfylde. Det er nemlig vigtigt at cykellygten opfylder dine personlige behov.

Skal forlygten til din cykel kunne lyse vejen op foran dig, eller skal den ”kun” sikrer, at du bliver set i trafikken? Cykler du i områder, der kræver ekstra kraftigt lys som f.eks. skovstier, hvis du cykler på din mountainbike efter mørkets frembrud? Eller skal du bare bruge en billig forlygte til din cykel, der overholder lovkravene? Uanset hvad dit behov er, så er det vigtigt at du finder frem til det, så du kan købe den helt rigtige lygte.

Hos eCykelhjelm.dk har vi et stort udvalg af forlygter til cykel f.eks. kraftige forlygter til cykel, som alle er godkendte og lovlige. Vi har forlygter der passer til alle cykler, LED forlygter, forlygter til cykelkurve, forlygter med cykelholder og forlygter med USB lader. Vi har også forlygter der lyser ekstra kraftigt op, og som er specielt egnet som forlygte til MTB, fordi de kan lyse skovstierne op. Det er vigtigt, at du har et godt lys på din mountainbike, især når du cykler i mørke. En forlygte med et godt lys minimerer risikoen for styrt og skader, når du kører i skoven efter mørkets frembrud. Mange MTB-kører elsker den ekstra udfordring, det giver, at cykle i skoven, når det er mørkt, og vil ikke gå glip af den træningsmulighed. Derfor investerer de i en kraftig mountainbike forlygte. 


Cykellygterne har forskellige montering

eCykelhjelm.dk har et bredt sortiment af både LED-, magnet- og diodeforlygter m.m. som monteres på forskellig vis på din cykel.

Nogle modeller er til fastmontering på din cykel, mens andre let kan af- og påmonteres. Det er op til dig at finde ud af om det mest hensigtsmæssigt for dig er at have dine lygter fastmonteret på cyklen, eller om du gerne vil kunne tage dem af (og eventuelt bruge på en anden cykel også).

Du bør også overveje om dine lygter skal køre på batterier eller andet. Batterier har den fordel, at lygten hele tiden lyser – også når du holder stille. Det betyder at du så skal huske at få lygten slukket efter brug.

Du kan også vælge et alternativ (som magneter). Det betyder dog, at så snart energien ikke er der, så er der heller ikke lys i forlygten. De mere avancerede magnet lygter holder dog strøm i et par minutter efter standsning. En klar fordel ved disse forlygter til cyklen er, at du ikke skal huske at tænde og slukke for lygterne, og at du gør noget godt for miljøet, ved ikke at bruge batterier.


Hvad siger Loven om cykellygter?

I november 2012 kom der nye regler for cykellygter. Det betyder, at der nu er krav om, at alle cykellygter skal sidde fast og lyse lige fremad og lige bagud. Det er altså ikke længere tilladt at kører med de små diodelygter, som ofte lyser lige ned i vejen, fordi de hænger og dingler på cyklen. Cykellygter skal kunne ses tydeligt på en afstand af 300 meter, og skal kunne lyse med tilstrækkelig lysstyrke i 5 timer. Det er en konsekvens af, at de små lygter, der har været på markedet, hurtigt gik ud og kun var i stand til at lyse ordentligt i omkring en halv time.

De nye regler er lavet for at sikre, at du bliver mest mulig synlig som cyklist, og for at sikre dig bedst muligt, når du færdes på din cykel, når det er blevet mørkt.