Dæk til mountainbikes

Vælg et mountainbike dæk til dine behov

Valget af mountainbike dæk er et kompromis mellem parametrene: vægt, rullemodstand og et godt greb i skovbunden. Og ja, så er vi selvfølelig interesseret i et punkterfrit dæk. Vælger du eksempelvis et dæk med store knopper til det våde efterår og vintersæsonen, må du acceptere et dæk i den tungere ende af skalaen.

Hvilket terræn kører du i, og hvad er dit behov?
Før du vælger dæk bør du stille dig selv et par spørgsmål: Hvor meget cykler jeg? Hvornår på året cykler jeg –  hele året? Er jeg til single track, down hill, langdistance eller holder jeg mig mere til grusveje og skovstier?

Kører jeg med slange eller tubeless (uden slange)? Hvad siger pengepungen egentlig, og vil jeg have det bedste af det bedste, eller kan jeg nøjes med et mountainbike dæk som er godt nok?