✔ 90dages returret ✔ 1-2 dages levering - bestil inden kl 13. ✔ Prismatch

Rulleskøjter til børn

Rulleskøjter til børn

At vælge en rulleskøjte frem for en inliner til sit barn, kan vise sig at være et utroligt godt valg. Børn har umiddelbart dårligere balance, særligt når det drejer sig om at stå på et rullende underlag. Overvejer du at tage dine børn med ud på en rulleskøjtetur på en skøn sommeraften, så kan man ved at vælge rulleskøjten frem for inlineren sikre sit barn på den bedste måde.

Vis som

Ingen produkter fundet

Rulleskøjte-betegnelsen er i princippet konkretiseret til udelukkende én type af skøjte, nemlig den klassiske ”side-by-side” model, der ofte forbindes med 50’ernes amerikanske dinere, hvor servitricen ruller rundt i restauranten balancerende med maden i en hånd. Denne model, med hjul side om side, er en sikker rulleskøjte, der sikrer barnets balance bedre og dermed gør, at barnet ikke så let falder.

Hvad skal man være opmærksom på?

I begyndelsen – og de første gange barnet står på rulleskøjter – vil et typisk problem være at sænke farten og at bremse. Med en side-by-side rulleskøjte har barnet en stopklods forrest på rulleskøjten, som gør at det umiddelbare tyngdepunkt forrest på skøjten, også er det sted, hvor bremsningen foretages. Selve skøjtetaget med en rulleskøjte indebærer en mere oprejst position, der gør at barnets oprejste holdning sikrer godt udsyn og en startposition, der kan være mere eller mindre stillestående. Med en inline-skøjte er skøjtetaget i højere grad mere skrå, da skøjten skal vinkles ud af for at få fart på. Fordelen ved at have rulleskøjter til barnet er på alle måder en sikrere måde at starte barnets oplevelser med rulleskøjter spændt om fødderne. 

Et andet element, der er vigtigt at have for øje, når man vælger rulleskøjter til sit barn, er at barnet er i en udviklingsfase, hvor både fødder, arme og ben gror. Børn vil vokse ud af deres rulleskøjter på et eller andet tidspunkt, så ønsker du at undgå at føle, at du har smidt penge ud af vinduet, bør du sikre dig en rulleskøjte, der kan indstilles enten med snørebånd eller en klikmekanisme i selve rulleskøjte-”skallen”. Er du alligevel i tvivl om, hvorvidt det er den ene eller anden størrelse, så gå efter det største alternativ. En lidt for stor rulleskøjte kan tilpasses med tykke strømper og den velcro og snørebånd, der er påsat skøjten – og om cirka et år vil barnet kunne passe skøjten uanset hvad. 

Vær opmærksom på barnets styrker og svagheder

Ved du, at dit barn har en utrolig god motorik og balance og er dit barn typisk 8-10 år, så kan det være, du bør overveje, om barnet vil have mere glæde af en inline-rulleskøjte. Har du omvendt et barn på 8-10 år, som udtrykker i ord og handling, at barnet ikke ønsker – eller blot har svært ved – at stå på rulleskøjter, så bør du vælge de klassiske rulleskøjter med 4 hjul. Børns ankler og fod-muskulatur er ikke lige så udviklede, som de er hos voksne, og derfor skal man selvfølgelig gøre det, man kan for at omfavne den manglende styrke. Med klassiske 4-hjuls rulleskøjter er der høj støtte omkring ankel og det nedre ben, og derfor hjælper de barnet med at holde balancen og støtte omkring benene. Med det rigtige sikkerhedsudstyr på håndled og knæ kan man sagtens være med til at udfordre barnet uden at det nødvendigvis medfører større skader.

Hvad med børn, der ikke gider sikkerhedsbeskyttelse?

Et simpelt trick, man selv kan udføre, når barnet skal overbevises om, at man bør bære beskyttelse, når man er i risiko for at falde på asfalten, er at vise dem et godt eksempel. Ligesom cykelhjelms-filosofien, der kræver at man bærer hjelm, hvis barnet også skal bære hjelm, bør du bære beskyttelse på knæ og hænder, når I er på rulletur. Kan du ikke få barnet overbevist, så vis dine børn nogle videoer fra nettet, hvor voksne rulleskøjteløbere bærer både hjelm og sikkerhedsudstyr imens de laver tricks i skaterparken. Forklar uddybende at det er for barnets eget bedste, at de må bære beskyttelse, da det ellers vil gøre at de får ondt. 

Ønsker du at undersøge dit barns motoriske udvikling, og hvad du – helt generelt – bør forvente af dit barn i de forskellige aldersgrupperinger, så kan du klikke dig videre nedenfor og undersøge det nærmere.

Motorisk udvikling for børn i alderen 2-5 år

Motorisk udvikling for børn i alderen 6-8 år

Sammenlign /5

Indlæser...