Bell Draft

Den populære Bell Draft cykelhjelm er en klassisk, enkel cykelhjelm, der egner sig både til juniorer og voksne. Cykelhjelmene er stilrene, sporty og enkle og passer derfor til langt de fleste cyklisters behov og præferencer. Ønsker man at fare afsted på cykelstierne, bør man investere i en godkendt og god cykelhjelm – præcis som dem fra Bell. 

Yderligere info: Bell Draft er en vidreudvikling af den populære hjelm Bell Solar.

Bell Draft – til den erfarne sportsmand og amatøren

Bell er et yderst anerkendt mærke, når det kommer til de mere klassiske cykelhjelme, og de har adskillige år på bagen, hvilket afspejles i deres alsidige sortiment. Herudover er mærket kendetegnet ved deres ekstremt høje sikkerhed og kvalitet, hvorfor det da også foretrækkes af rigtig mange sportsfolk, der sætter pris på det sporty look. Ydermere er der også flere stjerner inden for mountainbike, BMX og cykelcross, der har Bell som deres foretrukne mærke.

Bell Draft-modellen er en utrolig simpel, smart og solid hjelm, som både kan anvendes til sport og daglig brug. Det unikke ved denne model er, at den har 25 store luftkanaler, hvilket gør, at den har en god ventilation, og herudover er den udstyret med et smart insektnet foran. Ydermere har den ErgoDial-nakkespænd, som gør, at du har mulighed for at tilpasse den i indvendig størrelse, mens du har den på, og den har desuden Cam-Lock-spænde, der ikke rammer din hage, når du klikker det sammen. Endelig er den udstyret med In-Mold-teknologi, hvilket vil sige, at hjelmen er smeltet sammen i ét enkelt stykke i stedet for at være sammensat af lim, og dette er med til at øge brudstyrken, samtidig med at det reducerer vægten markant. Du finder her på siden vores store og spændende udvalg af Bell Draft-cykelhjelme til en yderst fordelagtig pris, som alle vil kunne få råd til.

En funktionel og alsidig cykelhjelm

Bell Draft-modellen er en nyere version af den yderst populære Bell Solar-cykelhjelm. Der er her uden tvivl tale om en yderst funktionel og alsidig hjelm, og herudover kan hjelmen benyttes af cyklister, der har et hovedomfang på 54-61 cm. Vi gør desuden opmærksom på, at det er en meget let model, og at den derfor hurtigt vil kunne tilpasses i omkreds, hvorfor det både vil være muligt at anvende den med og uden hue. Når først de mørke og kolde vintermåneder rammer os, kan det være utroligt praktisk og smart med en hjelmhue under sin cykelhjelm, hvorfor dette er en kæmpe fordel. Du justerer blot hjelmen ved at trykke på knappen og dreje skiven vha. din tommelfinger – du skal dreje mod uret for at løsne den og med uret for at stramme den.

En anden fordel ved Draft-modellen fra Bell er, at den er utrolig nem at rengøre, da du blot behøver mild sæbe og en blød klud til dette. Benytter du meget stærke rengøringsmidler, kan dette i værste fald ende med at beskadige hjelmen og dermed også ødelægge dens funktion, hvorfor vi stærkt fraråder dette. Endelig bør du overveje, hvor i hjemmet du opbevarer din hjelm, i og med at varme opbevaringsforhold – såsom direkte sollys – også kan ødelægge den.

Bell – det førende mærke inden for sportshjelme igennem 50 år

Bell er et amerikansk mærke, der producerer cykelhjelme i høj kvalitet til en lang række sportsgrene, såsom cykling, og faktisk er Bell det førende mærke inden for sportshjelme og har været det igennem mere end 50 år. Det særlige ved Bells produkter er, at de henvender sig til alle – til børn såvel som professionelle cykelryttere – og det skyldes især deres innovative systemer og deres store fokus på kvalitet. Investerer du i en hjelm fra Bell, kan du således være sikker på, at hjelmen altid er korrekt justeret, og at alle modeller desuden har In-Mold-teknologi, som er med til at højne den overordnede sikkerhed.

På trods af at Europa stiller tårnhøje krav til cykelhjelme, er disse krav endnu højere i USA, hvorfor du kan være sikker på, at du er i rigtig gode hænder, når du køber en cykelhjelm hos Bell, der som sagt er amerikansk. Det er således et fornuftigt valgt, hvad end du er voksen, barn, professionel eller amatør.

Sådan vælger du den helt rette hjelm

Når det kommer til at vælge den rigtige cykelhjelm, er der forskellige aspekter, der er gode at tage højde for. Først og fremmest skal du naturligvis være opmærksom på, om hjelmen er sikkerhedsgodkendt, da dette er din garanti for, at sikkerheden er i top. Herudover bør du undersøge hjelmens komfort, eftersom du med garanti aldrig vil få brugt din nye cykelhjelm, hvis den ikke sidder godt på dit hoved. Ydermere kan det være en god idé at tjekke, hvor mange samt hvor store de pågældende ventilationshuller er, da en kompakt hjelm er utrolig ubehagelig at have på og desuden kan have tendens til at glide tilbage i nakken, så din pande er udsat ved et eventuelt styrt. Det kan desuden være godt at tjekke, hvorvidt hjelmen er nem at indstille og spænde ind, da det er vigtigt, at din hjelm sidder godt fast på dit hoved, da den ellers ikke vil have samme positive effekt. Endelig er det naturligvis heller ikke helt ligegyldigt, hvilket design hjelmen har, da dette har stor betydning, ift. hvor meget du vil få den brugt.

Minimer risikoen for at få hjerneskade – husk cykelhjelmen

Flere og flere undersøgelser viser, at du kan være med til at minimere risikoen for dødsfald og hjerneskade markant ved at være iført en cykelhjelm i trafikken, hvis du eksempelvis vælter eller styrter på din cykel. Det er dog langtfra alle, der husker hjelmen, når de forlader deres bolig om morgenen, men det kan ikke fremhæves nok, hvor vigtigt det er, at man husker hinanden på det. Bell producerer som sagt både hjelme til voksne og børn, og herudover kommer deres modeller i alle prisklasser, så du med garanti vil kunne finde lige akkurat den hjelm, der passer til dit behov. I forbindelse med dette kan det være godt at afgøre med sig selv forinden, hvad hjelmen primært skal bruges til – om det eksempelvis er sport eller hverdag – da der i begge tilfælde er stor forskel på, hvilken type hjelm du bør vælge.

Sikkerhed – et smart valg

En cykelhjelm er skabt til et behov, der er vigtigt – nemlig at passe på det vigtigste vi har – vores hjerne. At tænke smart nytter ikke noget kun at gøre, når man går i skole eller på arbejde, det bør man gøre selv, når man er aktiv og udsætter sig selv for en potentiel risiko. At betragte sikkerhed som et vigtigt punkt på cykelturen er ikke blot et spørgsmål om at sætte sikkerheden i forhold til sig selv. Ofte er det andre trafikanter, man ikke kan regne med, eller som handler anderledes end man selv ville gøre i situationer, der indebærer former for højere hastigheder.

Bell Draft er en cykelhjelm til dem, der foretrækker en cykelhjelm der kan bruges i hverdagen – en tro følgesvend, der passer både mand og kvinde, ung og gammel. Cykelhjelmen Bell Draft er designet til at hjælpe alle til at tænke smart – at sætte sikkerhed over alt.

En farve til alle personligheder

De komplimenterende farver, som Bell Draft fås i, giver mulighed for at vælge en hjelm, der passer til den enkeltes præferencer, når det kommer til farvevalg. De enkle kombinationer af farver passer til både den sporty, den klassiske, den eventyrlystne og den opsigtsvækkende – alle på en måde, der holder sig inden for Bells enkle og stilrene design af hjelme.

Den sporty og hurtigt-cyklende

Til den sporty og hurtige cyklist er den sorte cykelhjelm et perfekt match. Hjelmen udstråler en form for ”ninja”-følelse, da den matte sorte farve har et professionelt og eksklusivt touch.

Den eventyrlystne

Til den eventyrlystne, er den blå Bell Draft det perfekte valg. Denne blå cykelhjelm har primært en mørkblå, mat base, der nederst har en lysere blå, blank detalje. Cykelhjelmen er perfekt til den eventyrlystne, da den skyblå cykelhjelm lyser op selv på grå og kedelige regnvejrsdage.

Den opsigtsvækkende

Til cyklisten, der ønsker at være en smule opsigtsvækkende, findes Bell Draft i en både rød og neongul variant. Den neongule cykelhjelm har en sort detalje, der på trods af den skarpe farve formår at være afdæmpet og opsigtsvækkende på samme tid. Den opsigtsvækkende cyklist er ham eller hende, som ønsker at skille sig ud fra mængden og dermed ønsker en cykelhjelm med flere formål. Den neongule cykelhjelm er i høj grad en cykelhjelm med flere formål, da den også er en refleks, der lyser op.

Den blanke røde variant er perfekt til dem, der ønsker at være opsigtsvækkende på en stilren måde. Denne farve passer fint til kvinder, der vil sætte en smule mere farve på tilværelsen – og ikke mindst cykelturen. Med en matchende rød neglelak bliver man et blodrødt lyn på cyklen – et lyn med stil og enkel smag.

Det med småt

Det med småt – eller de praktiske informationer om man vil – er vigtige for at forstå anvendelsesmulighederne de forskellige cykelhjelme har. De praktiske specifikationer hjælper med at afklare, i hvilke aldre hjelmene kan bruges, samt muligheder for udvidelse.

Bell Draft har mulighed for at udvides vha. det bånd, der ligger langs kanten i cykelhjelmen. I dag er det næsten en selvfølge, men det er alligevel en god måde at sikre bæreren, at pasformen er unikt tilpasset det enkelte hoved. Modellen er one-size – men kan via bespændingssystemet tilpasses.

Med en cykelhjelm fra Bell sikrer man sig godkendte cykelhjelme både til børn og voksne – men ikke blot godkendelsen er vigtig. Komforten skal være i top, hvis man skal bibeholde lysten til, dag ud og dag ind, at tage hjelmen på. Bell Draft har både ventilationshuller og insektnet, der netop skal gøre oplevelsen en tand bedre.