Mest solgte i kategorien

Ingen bedst sælgende på dette tidspunkt

Kontakt eCykelhjelm


betalingskort



Baglygter til cykel


Det er meget vigtigt, at du har en rigtig god baglygte, når du cykler efter mørkets frembrud. Så kan andre trafikanter se dig i mørket, og du kan føle dig tryg ved at cykle, når det er mørkt.

eCykelhjelm.dk har et stort udvalg af baglygter til cykler. Der er cykel baglygter til fastmontering, cykelbaglygter til MTB, smarte cykel baglygter og cykel baglygter på tilbud, ja vi kunne blive ved. Næsten alle vores baglygter er lovlige, fordi din sikkerhed ligger os meget på sinde. Lovlige cykellygter godkendes efter hvor synlige de er, og hvor meget de lyser.

Det siger loven

En cykellygte skal kunne ses på mindst 300 meters afstand, være synlig fra siden og må ikke virke blændende. De 300 meter er dog en tommelfingerregel, for hvis det f.eks. er tåget, kan lygten naturligvis ikke ses på 300 meters afstand. Baglygten skal lyse rødt og må gerne blinke. Dog skal det ske med mindst 120 blink pr. minut. En baglygte skal kunne lyse i minimum 5 timer med tilstrækkelig lysstyrke. Det skal den, fordi at der har været en tendens til, at de mindre cykel baglygter, der er på markedet, hurtigt går ud og kun kan lyse ordentligt i en halv times tid.

Lovens formål er at beskytte dig som cyklist og gøre dig mest synlig i trafikken, sådan at du er sikret bedst muligt, når du cykler efter mørket er faldet på.

Montering af baglygter til cykel

Vi har et bredt sortiment baglygter til din cykel. Nogle modeller kan fastmonteres, og andre kan let af- og påmonteres. Du skal overveje om det er mest hensigtsmæssigt for dig, at have dine baglygter fastmonteret på cyklen, så de sidder på cyklen hele tiden, eller om du vil kunne tage dem af (og eventuelt bruge på en anden cykel) og tage dem i tasken.

Du bør også overveje, om dine cykel baglygter skal køre på batterier eller andet. Cykellygter til batteri lyser hele tiden, også når du holder stille. Og med disse lygter skal du ikke selv skal generere strømmen.

En anden mulighed er at vælge magnet baglygter til cyklen. Her genererer du selv den strøm, der får lygterne til at lyse. Disse baglygter stopper med at lyse, når du holder stille. Dog holder de mest avancerede dynamo- og magnet lygter strøm i et par minutter efter standsning. Fordelen ved disse cykelbaglygter er, at du ikke skal huske at tænde og slukke dem.

Hvilken baglygte skal jeg vælg?

Det er vigtigt, at du finder den baglygte, som passer til dig og dit behov, alt afhængig af hvor du cykler henne. Cykler du på en oplyst vej, har du ikke brug for så kraftig en baglygte, som hvis du cykler på en mørk landevej eller i en skov.


Her hos eCykelhjelm.dk har vi et bredt sortiment af cykelbaglygter. Her finder du både billige cykellygter og nogle til en lidt højre pris. Vi har LED cykelbaglygter til de fleste slags cykelkørsel, hvad enten det skal være til MTB, racecykel eller citybike. Vi sælger LED baglygter der lyser langt, og som har mange lysdioder og LED baglygter til din cykel med et mere begrænset lysskær, der har få lysdioder. Det varierer også fra lygte til lygte, hvor mange lystilstande baglygten kan lyse i.

LED lys (eller Lysemitterende diode) består af en elektronisk diode og et omdannelseskomponent. Den fungerer kort sagt ved at elektricitet passerer igennem omdannelseskomponentet, som så får dioden til at lyse. LED-teknologien gør, at dioderne bliver mindre varme, hvilket giver væsentligt længere holdbarhed og dermed gør LED lygter til et godt økonomi- og miljøvenligt alternativ til de traditionelle lygter.

Flere af de modeller, som vi sælger her hos eCykelhjelm.dk kan oplades. Hvor meget strøm cykellygten bruger afhænger ofte af, hvilken lystilstand den lyser i. Du kan på mange af vores cykellygter vælge mellem 3 eller flere tilstande. De forskellige tilstande indikerer, hvordan cyklen lyser, f.eks.om den blinker hurtigt eller langsomt eller lyser med et konstant lys hele tiden. Cykellygten bruger selvfølgelig mindre strøm, hvis den blinker, end hvis den lyser konstant.

Hos eCykelhjelm.dk har vi selvfølgelig både forlygter og baglygter til cykel, som du kan købe enten separat eller i sæt. Skal du have både en ny cykellygte foran og bagved, er det billigst at købe et af vores cykellygtesæt.