Abus Smiley 2.0

Abus Smiley 2.0

Abus Smiley 2.0 er cykelhjelme til børn. Det er den nyeste version af Abus Smileys cykelhjelme - derfor betegnelsen 2.0. Den nye 2.0 version har et nyt design og bedre sikkerhed, end de tidligere hjelme i serien kan prale af. De er udviklet specielt til børn og kan bruges fra 9 måneder og op.

Kendetegnende for Abus Smiley 2.0 er, at de findes i mange forskellige farverige designs, som henvender sig til både piger og drenge. Derudover er det en In-Mold hjelm med høj brudsikkerhed, lav vægt, mange justeringsmuligheder, og så opfylder de CE-norm 1078 sikkerhedskravene til cykelhjelme og er testet af TÜV, som er et af Europas største testinstitutter.

Abus Smiley 2.0 - øget fokus på sikkerhed

Den første version af Abus Smiley cykelhjelme blev en meget stor succes hos børnefamilier, da den kom på markedet. Dette skyldtes i særlig høj grad hjelmenes anderledes og børnevenlige design kombineret med den gode sikkerhed, de tilbyder. Og netop den gode sikkerhed er ført videre i Abus Smiley 2.0. Men den er ikke blot ført videre - den er også forbedret væsentligt.

Abus Smiley 2.0 går længere ned i nakken og tindingerne, hvilket giver større sikkerhed på disse områder. Dette er vigtigt, da både nakken og tindingerne er udsatte områder, som bør beskyttes. Den øgede sikkerhed ses også i de ekstra reflekser på hjelmen, som gør dit barn endnu lettere at se, når han eller hun opholder sig i trafikken.

In-Mold hjelme optimerer sikkerheden og komforten

Abus Smiley 2.0 cykelhjelmene er In-Mold hjelme. Det betyder, at deres enkelte dele er støbt sammen frem for at være limet sammen, som det gør sig gældende for mange andre cykelhjelme. Støbningen betyder, at hjelmen får en højere brudsikkerhed, som gør, at den kan holde til mere, og at der er mindre risiko for, at den flækker, hvis der sker et uheld.

Derudover giver støbningen en lavere vægt. Dette gør cykelhjelmen mere komfortabel for dit barn, fordi det er mere behageligt at have en let hjelm på, end det er at have en tung cykelhjelm på. Med en tung cykelhjelm skal barnet bruge flere kræfter på at holde hovedet oprejst. Dette gælder også, hvis barnet sidder i en barnestol eller i en cykeltrailer. Abus Smiley 2.0 er lavet med en flad nakke, som gør, at dit barn uden problemer kan sidde oprejst med cykelhjelm på.

Børnevenlige, farverige og sjove designs


Når man kigger på en Abus Smiley 2.0 cykelhjelm, er man ikke i tvivl om, at den er lavet til børn. Dette skyldes primært hjelmenes designs, som er kendetegnende ved at være farvestrålende, iøjnefaldende, sjove og ikke mindst anderledes. Dels skyldes det deres mange og kraftige farver, men det skyldes i høj grad også deres mange små søde og sjove detaljer. Dette gælder blandt andet tegninger af tegneseriefiguren Nuser, krokodiller, bier, hajer, heste og rumvæsener - og sådan kan man blive ved. Hver eneste cykelhjelm er dekoreret ud fra et tema. De mange sjove prints og tegninger gør det sjovt for børnene at have cykelhjelm på.

Gode muligheder for justering og tilpasning

Det er kendetegnende for Abus Smiley 2.0, at de kan tilpasses, så de passer dit barn perfekt. Dette er en vigtig funktion, fordi måden hvorpå en cykelhjelm sidder har betydning for, hvor effektiv den er. Dette er Abus bevidst om, hvorfor de har tilføjet mange funktioner, som man kan justere.

Hjelmene er forsynet med skruejustering, så deres størrelse nemt og enkelt kan justeres i nakken, ligesom de har et hagespænde med pude, som er let at betjene. De har også fluenet, som sikrer, at der ikke kommer insekter ind i hjelmen, samt at varme automatisk afledes.